“På trods af nederlaget er jeg egentlig tilfreds”, sagde Tore Wächter, assistenttræner for det sydsles­vigske fodboldlandshold, efter at holdet tabte 4:1 til et udvalgt hold fra DBU Lolland-Falster fra Danmark.

Holdet med de bedste spillere fra det danske mindretal i Sydslesvig mødtes for første gang efter en lang periode og startede med både nye og gamle ansigter en to-årig periode med forberedelserne til Europeada 2020 hos kärntner-slovenerne i det sydlige Østrig. “Jeg synes, vi spillede en god kamp, men individuelle fejl åbnede chancer for vores gæster, som scorede fire gange. Det var egentlig for mange mål”, sagde Tore Wächter. Han er holdets nye assistenttræner og var søndag første mand på side­linjen, da cheftræner Berni Petersen var forhindret.

SdU-landsholdet startede med en blanding af nye og gamle spillere og kom inden halvlegspausen til et par chancer. Men det var gæsterne, som kunne score kampens første mål, idet Nicky Bartelsen scorede i første halvleg til 1:0. I anden omgang var det igen danskerne fra Lolland-Falster, som scorede til både 2:0 og 3:0. Sydslesvigerene fik en chance til at score via en straffespark, men Lukas Larssen kunne ikke overvinde gæster­nes målmand. Florian Völkner gjorde det så bedre og scorede landsholdets eneste mål til 3:1 inden Martin Steffens lavede selvmål til 4:1.

På trods af nederlaget var Tore Wächters stemning positiv. “Vi har set et par gode unge spillere, som godt blev integreret af de ældre, og vi fik en del etablerede spillere tilbage på holdet, som hjælper til at stabilisere vores spil”, sagde træneren, som var glad for, at ingen af spillerne blev skadet. “Spillerne kan nu starte med deres forberedelser i deres klubber. Som landshold samles vi igen til Flensborg Avis Cup den 29. december”, sagde han.

Stor farvel

Inden holdet varmede op til dagens kamp, blev Holger Bruhn hadret. Han var med til at bygge SdU- landsholdet op, var holdets træner i mere end ti år og senest holdets sportschef. Holdet inviterede Holger Bruhn til en morgenmad sammen med spillere og ansvarlige og overrakte gaver og lykønskinger. Holger Bruhn glæder sig nu til rollen som tilskuer og vil støtte landsholdet fra tilskuerrækken.

Det sydslesviske fodboldlandshold: Kenny Koch (Slesvig IF), Marcel Carstensen (DGF Flensborg), Leve Thomsen (TSV Nordmark Satrup), Lukas Linhardt (Slesvig IF), Erik Wegner (Slesvig IF), Nicolai Vosgerau (TSB Flensburg), Morten Wegner (Slesvig IF), Lukas Wrobel (SC Weiche Flensburg 08 III), Sven Carstensen (Slesvig IF), Jan Sell (FC St. Pauli III), Pascal Brix (TSB Flensburg), Fabian Wobig (Husumer SV), Marcel Steiner (DGF Flensborg), Lukas Larsen (Aarhus 1900/DK), Florian Völkner (Slesvig IF), Timo Bernsee (Slesvig IF), Lasse Arp (SG DGF/Stjernen U19)

Mål: 0:1 Nicky Bartelsen, 0:2 Nico Andreasen, 0:3 Lasse Lund Thøger, 1:3 Florian Völkner, 1:4 Martin Steffensen (selvmål)

  • Det sydslesvigske fodboldlandshold

    Det sydslesvigske fodboldlandshold er landsholdet for det danske mindretal i Sydslesvig og deltager i EUROPEADA 2022.
  • Kontakt os