Som første testkamp op til EUROPEADA 2016 har det sydslesvigske fodboldlandshold hidtil annonceret, at man møder Kolding IFs talenthold d. 05. juni i Engelsby-centret i Flensborg. Landsholdets assistenttræner Berni Petersen, som har fået nyt job med spændende ansvarsområder i Kolding IF, har knyttet kontakten til koldingenserne.

Derudover kan flere datoer skrives i kalenderen. Teammanager Kaj Andersen bekræftede, at SdU-holdet enten spiller testkamp eller mødes til en træningssamling d. 08. og 15. juni og afholder faste træningssamlinger d. 01. og 10. juni forud for EUROPEADAs begyndelse d. 18. juni.

  • Det sydslesvigske fodboldlandshold

    Det sydslesvigske fodboldlandshold er landsholdet for det danske mindretal i Sydslesvig og deltager i EUROPEADA 2022.
  • Kontakt os